Borgen er en moderne livsfortælling om en magtfuld og top professionel kvinde. Overgangsalderen lægger en ekstra dimension ind i hendes forhold til kontrol
Foto: Mike Kollöffel
Hvis du er kvinde, og har set fjerde sæson af den internationale tv-serie Borgen, har du helt sikkert lagt mærke til, at hovedkarakteren Birgitte Nyborg får hedeture, har vekslende appetit og søvnbesvær.
Birgitte Nyborg er i overgangsalderen.
Men hvorfor overhovedet tage emnet op? Manuskriptforfatter Adam Price fortæller, at de altid har taget stilling til alderen, som Birgitte Nyborg befandt sig i. I første sæson var hun en yngre kvinde lige omkring de 40. Hun var partileder for et lille, men vigtigt parti. I den seneste sæson af Borgen er hun en kvinde i begyndelsen af 50’erne, og er i en anden livsfase.
”For os var det helt naturligt og relevant at fortælle om, hvad der foregår i hendes krop. Ikke mindst er det interessant, fordi hun er et menneske, som har bildt sig selv ind, at hun er hundrede procent professionel, og at hun nærmest ikke har noget i sit liv, der ikke er professionelt orienteret. Og derfor syntes jeg, at det var interessant at skildre, at hun oplever at hendes krop begynder at modarbejde hende.”
Derudover spilles rollen af Sidse Babett Knudsen, som også er en kvinde i 50’erne, hvorfor det var oplagt at bruge skuespillerens alder.
Vi skal tale om alle livskapitler
Adam Price mener, at det er afgørende, at vi taler om menneskelivet i alle kapitler og afslutninger.
Borgen er en tv-serie, der foregår i krydsfeltet mellem det professionelle og private. Han forklarer, at præmissen for Borgen altid har været, om du kan bevare magten og samtidig bevare dig selv, altså mennesket over for magten.
I den seneste sæson er Birgitte Nyborg en meget magtfuld politiker. Hun er partiformand og udenrigsminister i en nyudnævnt regering, hvilket betyder at hun arbejder 16-17 timer i døgnet som udenrigsminister.
Indimellem begynder hendes krop at sende hende nogle signaler, og det synes Adam Price er ”vanvittig interessant”. Pludselig har hun ikke længere den krop, som hun havde engang, og som hun kunne byde hvad som helst. Nu har hun en krop, der en gang imellem siger stop, nu er jeg altså midt i et kapitelskifte.
Trak på erfaringer fra sin mor
For at skildre overgangsalderen trak Adam Price på egne erfaringer hjemmefra, hvor hans mor åbent og ærligt fortalte om, at hun var i overgangsalderen. Han beskriver moren, som et meget professionelt menneske først som skuespiller, så som instruktør og senere som teaterchef og til slut som skuespilchef for Det Kongelige Teater.
”Hun er af en generation, som hader undskyldninger og helst bare vil være i perfekt kontrol med hvem man er. Ens krop skal bare fungere. Vi kunne ret tydeligt se, at der skete nogle ting, når hun fik hedeture, hvordan de hormonelle udsving gav udslag i humørsvingninger. Jeg synes, at det er godt for ens omgivelser at være klar over, hvad årsagen er. Jeg tog det da meget til mig, og som forfatter bruger man jo af sit eget liv, og alt hvad man observerer omkring sig”.
Hedetur scenen
Men holdet bag lavede også deres egen research, og udvalgte på den baggrund en håndfuld symptomer, som Birgitte Nyborg skulle tackle. Eksempelvis mærker hun tydeligt overgangsalderen i scenen, hvor hun er nødt til at forlade et vigtigt regeringsmøde, fordi hun får en hedetur.
”En hedetur er jo fuldstændig normalt, men for Birgitte Nyborg er det vanvittig ubelejligt. Hun er nærmest vred på sin krop. Hun er vred på sin overgangsalder, fordi den forhindrer hende i at være den hun var engang, Og det synes jeg er interessant. Du har en hovedkarakter, som bliver modarbejdet indefra af en fuldstændig naturlig udvikling i sin krop. Hun mister kontrol, og det er afgørende, fordi Birgitte Nyborg er det mest kontrollerede menneske, man kan forestille sig. Hun hader at miste kontrol.”
I scenen bliver mødet ret afgørende. Da hun kommer tilbage, har stemningen i rummet forandret sig. Hun fornemmer, at de har talt om hende, mens hun har været ude.
”På det tidspunkt mærker man, at havde hun ikke haft den hedetur, så var mødet måske faldet ud på en anden måde. Dét synes jeg er ret spændende. For det er det mest naturlige i hele verden, men her får det indflydelse på hendes karriere, og på den politik hun formår at føre ud i verden”.
For karikeret?
Adam Price fortæller, at det var en balancegang ikke at overdosere overgangsalder-symptomerne i Borgen.
”Det er jo ikke sådan, at Birgitte Nyborg ikke fungerer overhovedet. Overgangsalderen skulle være en medspiller. Den skulle ikke være der hele tiden, men kun stikke ansigtet frem ind imellem, og minde hende om den livsfase hun er i.”
Han mener, at det er vigtigt, at vi taler om krop, køn, seksualitet, repræsentation og psykiatri, og tør at tage alle de store vigtige emner op, som spiller så store roller i mennesker liv. Især fordi vi ikke skal betragte tv-serier som lineære historier med altid velfungerende karakterer, som har styr på deres liv.
”Det kan da godt være, at der er nogle, der har tænkt, at det er overdrevet eller det skal vi ikke tale om. Men jeg synes, at hensynet til at gøre det var meget større og meget vigtigere. Det er afgørende, at vi viser sandheden, og fortæller nogle ting som en gang imellem er komplekse. Forhåbentlig kan vi være med til at skubbe en dagsorden. Det har vi bestemt forsøgt at gøre i Borgen,” lyder det fra Adam Price.
Om Borgen
Borgen er en dansk politisk drama-serie fra 2010, som er skabt af hovedforfatter Adam Price i samarbejde med Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram for DR1 (sæson 1-3) og Netflix (sæson 4)