Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forbundet hjerteflimmer, hjernetåge og åndenød med symptomer på overgangsalderen. Men hendes lettelse vendte til vrede.
49-årige Björg Magnúsdóttir er erhvervskvinde og har igennem mange år skabt sig en karriere inden for innovation og virksomhedsudvikling.
2022 har været et barskt år, som hun ikke glemmer foreløbig. To hospitalsindlæggelser. En manglende diagnose. Og et skrantende helbred, hvor hun har været en skygge af sig selv har haft konsekvenser for karrieren, som har været sat på vågeblus i snart et halvt år.
Det hele startede i januar 2022 med en oplevelse af hjerteflimmer og brystsmerter.
”Jeg sad hjemme sammen med min mand, og vi blev enige om at ringe til 1813, som sendte en ambulance. Jeg kom på hospitalet, blev scannet, og var under observation i 12 timer. Alt var normalt.”
Björg Magnúsdóttir fik ro i sindet, fordi lægerne ikke fandt noget, og livet gik sin vante gang. Nogle måneder efter var den gal igen. Nu drillede søvnen. Hun havde både svært ved at falde i søvn og få bare en nats sammenhængende søvn.
Hun havde tidligere været sygemeldt med stress. Men denne gang var der ikke noget på arbejdet, der gjorde, at hun skulle føle sig stresset. Alligevel overbeviste hun sig selv om, at det nok var stress, blot for at finde en forklaring.
Besvimer foran kollegaer
En dag midt i marts, hvor alt var som det plejede, sad hun og nød forårssolen i gården på sit arbejde. Dagen var forløbet ganske stille og rolig med nogle møder og mails. Hun skulle lige sende en mail mere, og havde nu sat sig inden for på kontoret.
”Pludselig kunne jeg mærke, at jeg mistede kraft i mine arme og kunne ikke løfte dem. Det svimlede for mig. Jeg henvendte mig til en mand, og spurgte om, han ville holde øje med mig, fordi jeg troede, at jeg skulle til at besvime. Han svarede, at jeg hellere måtte lægge mig ned og spurgte om han skulle ringe efter nogen. Nej, nej, svarede jeg for jeg tænkte, at det nok var forårssolen, der havde forårsaget det. Det næste jeg ved er, at jeg vågnede op på Bispebjerg Hospital i en hjernescanner.”
Besøget varede ikke længe for hun blev sendt hjem samme dag. Alle blodprøver viste sig at have normale værdier. Lægerne udelukkede, at der kunne være tale om blodpropper, tryk på hjernen og så videre.
Da hun var hjemme igen, var alt alligevel ikke som det plejede at være. Hun oplevede en form for hjernetåge, hvor hun glemte ting. Selv små opgaver, som at betale en regning kunne hun ikke magte, fordi hun ikke kunne sætte en talrække sammen længere.
”Jeg troede jeg havde forstadier til demens. Min korttidshukommelse fungerede ikke. Jeg havde ikke styr på min hverdag og blandede navne sammen. Min mand syntes, at det var pissesynd for mig. Men var dog mere rolig, fordi han havde overværet alle lægesamtaler. Han havde det sådan, at du fejler ikke noget. Tag dig sammen.”
Overgangsalderen, hvad ellers?
Björg Magnúsdóttir var lettet og glad over, at lægerne ikke havde fundet noget galt med hverken hjerne eller hjerte. Men lige så glad hun var, lige så frustreret var hun over sine symptomer. Hun kunne stadig ikke falde i søvn. Nu var det ovenikøbet blevet værre. Når hun endelig faldt i søvn, vågnede hun af en skrigende tinnitus og med åndenød.
Hun blev mere og mere selvbebrejdende. ”Tag dig nu sammen kvindemenneske, du fejler jo ikke noget”. Hele oplevelsen blev utryg at være i. Da hun kontaktede sin læge, henviste han hende til en psykiater.
”Lægen mente, at mine symptomer bundede i noget dybere og kaldte dem meget stressagtige. Jeg takkede nej til psykiateren, fordi jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg hverken var ked af det, stresset eller presset. Det her var ikke psykisk. Der var ikke noget, der trykkede hos mig.”
Hun gik fra lægen med uforløst sag.
Ikke længe efter faldt hun i snak med en ekspedient fra en helsebutik. Efter at have fortalt om sine kvaler, fik hun både en uventet reaktion og svar.
”Damen grinede, og sagde, at jeg var gået i overgangsalderen. Jeg studsede lidt over det, for det var ikke lige de symptomer, jeg forbandt med overgangsalderen. Jeg havde hørt om hedeture og uregelmæssig menstruation. Og da jeg havde fået fjernet min livmoder i 2018, så var menstruation ikke et pejlemærke for mig. Hedeture havde jeg heller ikke nogen af.”
Damen havde erfaret, at nogle kvinder i overgangsalderen kunne opleve en ”vanvittig” hormonel ubalance. Forklaringen gav god mening for Björg Magnúsdóttir, som købte nogle produkter og skyndte sig at få en tid hos lægen for at blive henvist til en gynækolog.
Var blevet fyret
Gynækologen konstaterede, at Björg Magnúsdóttir var i overgangsalderen- Hun fik tilbudt en hormongel, som hun skulle smøre på huden en gang om dagen.
Forskellen var til at mærke. Hun sov bedre, men var stadig en skygge af sig selv. Præparaterne fra helsekostbutikken virkede kun i en kort periode, og derfor satte hun sig for at undersøge mere om overgangsalderen. Hun tog chancen og bestilte nogle produkter fra udlandet, som hun oplevede, gjorde en mærkbar forskel. Søvnen vendte tilbage og energiniveauet steg.
Tilbage sidder hun med en skræmmende følelse.
For havde hun ikke været sin egen chef, var hun sikker på, at hun var blevet fyret af en arbejdsgiver.
”Jeg synes, at det er superuhyggeligt at tænke på. Efter alt at dømme ville jeg have været sygemeldt i et halvt år. Men jeg havde ingen diagnose. Lægerne fandt jo ingenting. Hvad skulle jeg sige til en arbejdsgiver om, hvad jeg var sygemeldt for? Samtidig følte jeg, at jeg blev mødt med en stilhed fra lægerne, og at de manglede viden om overgangsalderen. Jeg følte mig som et dumt menneske, der ikke kunne fungere. Jeg kunne ikke præstere, fordi jeg ingen kræfter havde og kunne ikke koncentrere mig. Det tror jeg ingen arbejdsgiver ville være tolerante over for i så lang en periode.”
Overgangsalderens turbulente tid kommer til at have konsekvenser for hendes virksomhed. I det halve år skulle hun have holdt 200 møder, hvoraf kun 50 blev til noget. Konsekvensen af det regnskab, kommer hun til at møde til næste år. Noget som hun tager med sindsro.
Lettelse vendte til vrede
Men Björg Magnúsdóttir er vred. Hendes vrede er rettet mod de voksne kvinder i sit liv, som hendes mor, mostre og tanter. Ingen af dem har fortalt hende om, hvad overgangsalderen også kunne være.
”Man hører kun om irritable og humørsvingende kvinder. Intet af det passede på mig. Jeg blev stille og lukkede mere ind i mig selv.”
Selv er hun begyndt at tale åbent om sine symptomer, og har delt et opslag på Facebook, hvor de godt 300 medlemmer i gruppen er nær og fjern familie. Familien skal lære af hendes erfaringer.
På samme måde har hun vist åbenhed over for sine kollegaer, hvor 90 procent af hendes arbejdsrelaterede kontakter er mænd.
”Jeg fortæller, at jeg kører på lavet blus, fordi jeg er i overgangsalderen. De skal vide, at jeg ikke er sur men bare energiforladt. Jeg er meget positivt overrasket over mændenes reaktion. Jeg føler. at jeg bliver lyttet til, måske fordi det ikke er en klichehistorie med hedeture og menstruation, som er tabubelagt. Men en historie om en ambulancetur. Mange mænd i erhvervslivet bliver ramt af stress og får hjertekvababbelser, forhøjet blodtryk, fysiske symptomer. Mine symptomer ligger i samme kategori, men er bare hormonelle. Og det får vi nogle gode snakke ud af,” bedyrer hun.
Symptomer på overgangsalderen kan variere fra kvinde til kvinde. En ud af tre kvinder oplever stort set ingen symptomer. En tredjedel oplever symptomer i mellemklassen, mens en ud af tre kvinder oplever meget svære symptomer.
Kontakt altid din læge, hvis du oplever hjerteflimmer, åndenød, og andre symptomer som er nævnt i denne artikel.