Derfor er eksperter uenige om hormoner i overgangsalderen

  • by

Det er ikke en gratis omgang at tage hormoner. På sigt er der en regning at betale. Hvordan regningen gøres op, er forskelligt fra ekspert til ekspert, hvorfor eksperterne er uenige om hormoner i overgangsalderen. 

Hormoner eller ikke hormoner? Det spørgsmål er sikkert dukket op i ny og næ hos kvinder, der har gener forårsaget af overgangsalderen.

Søger man råd og vejledning om emnet, vil man hurtigt opdage, at svaret ofte kan afhænge af hvem man spørger. For der er forskellige lægelige holdninger til hormonsupplement i overgangsalderen.

Kigger man 20-25 år tilbage i tiden, vil omkring 50-60 procent af kvinder i overgangsalderen have forsøgt behandling med hormoner. I 2020 er det tal dalet til omkring 20 procent. Altså et fald på cirka 67 procent.

Tolker resultater forskelligt

Årsagen til det faldende tal er, ifølge professor Ellen Christine Leth Løkkegaard, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, at man i 1990’erne lavede storstilede studier, hvor man gjorde de samlede fordele og ulemper op omkring hormonbehandling.

De kliniske studier blev dog afbrudt for tyve år siden, fordi det viste sig, at kvinder blev mere syge af hormonbehandling, som primært gav udslag i blodprop i hjernen.

Ellen Christine Leth Løkkegaard forklarer, at eksperterne tolker resultaterne forskelligt, hvor nogle eksperter er fortalere af hormonbehandling, mens andre holder lidt igen. Det skyldes ikke mindst, at der både er fordele og ulemper ved behandlingen.

Fordele og ulemper

Ser man på fordelene ved at tage hormoner, så mener professoren, at supplementet er en ”rigtig god behandling” af hede- og svedeture. Nogle kvinder oplever, at humøret bliver bedre, mens andre vil mærke en gavnlig effekt mod vaginal tørhed, som kvinder oplever, når østrogenniveauet falder.

Vender man derimod blikket mod ulemperne af hormonbehandling, så er det vigtigt at holde for øje, at der findes receptorer for hormoner i alle celler af kroppen. I nogle organer har hormoner en gavnlig effekt, og i andre organer har det en skadelig effekt. Derfor er der en regning at betale på den længere bane, når en kvinde tilvælger hormonbehandling.

”Vi diskuterer jo, hvor stor den regning er, og hvor meget man skal se på den i forhold til at tage beslutningen om at tage hormoner, og dér er vi ikke helt enige. Det svarer til diskussionen om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Nogle eksperter vælger at se på følgevirkningerne på den korte bane – for det er der også – og så ser nogle på de længerevarende komplikationer ved hormonbehandling,” uddyber hun.

Spørgsmål om genegrad

Ifølge Ellen Christine Leth Løkkegaard skal en kvinde derfor se på, hvor dårligt hun har det, før hun tager beslutningen om hormonsupplement.

”Hvis du har rigtig ondt i tanden, kan det godt være, at du bliver nødt til at tage en pille, som måske kan give dig mavesår. Men du tager pillen, fordi du har så ondt i tanden, at det afgørende for dig i den situation er, at tandpinen forsvinder. På samme måde er det med gener i overgangsalderen,” påpeger hun.

På spørgsmålet om man skal frygte hormoner svarer, Ellen Christine Leth Løkkegaard, at man som kvinde skal være klar over, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med valget,

”Kvinder gør så mange andre ting, som ikke er så sunde eksempelvis ryger de cigaretter og drikker alkohol og forskellige andre ting, som man også burde forholde sig kritisk til. Kvinder skal tage valget på et informeret og oplyst grundlag. Nogle finder ud af, at hvis man lader være med at drikke rødvin, ikke indtager så meget kaffe, spiser lidt anderledes og bevæger sig lidt mere, så har de det faktisk udmærket. For andre er det fuldstændigt uforeneligt at kunne gennemføre deres arbejde og have et godt liv uden at få noget hormonsubstitution til de hormoner de nu mangler. Hvis man har det sådan, at man bliver nødt til at gøre noget, så må man tale med sin læge om, hvad mulighederne er,” råder hun.

Hormoner i maksimum fem år

Kvinder, der har brystcancer, er i højrisiko for brystcancer eller har haft en blodprop i hjernen bør helt holde sig fra hormonbehandling. Søger man alternativer til hormoner kan man med fordel se på sine kost- og motionsvaner og livsstil. Ellen Christine Leth Løkkegaard fortæller, at der desuden er dokumentation for at rødkløver te i et vist omfang har en gavnlig effekt på hede- og svedeture.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, anbefaler at man tager hormoner i maksimum fem år og nedtrapper gradvis. Det er ikke bevist, at man kan slippe for, at symptomerne kommer igen. Men ved at trappe langsomt ned, kan man snyde kroppen til, at symptomerne ikke kommer igen. Man bør derfor ikke afbryde et forløb brat, da symptomerne kommer igen.

Derfor mister kvinder hormoner

I den fertile alder ”lægger” en kvinde et æg hver måned, som i teorien kan befrugtes, så kvinden kan blive gravid. I forbindelse med produktionen af æg bliver der produceret nogle hormoner. Hormonerne er med til at effektuere hele modningen af ægget.

I første halvdel af cyklus er processen domineret af østrogen. For anden del af cyklus er det en kombination af østrogen og progesteron. I og med at kvinden mister sin fertilitet, når hun når overgangsalderen, fordi æggestokkene løber tør for æg, er der i produktionen af østrogen og progesteron længere fra æggestokkene. Kvinden oplever et drastisk fald af østrogen og progesteron har hun slet ikke mere af.

Kvinder får hormoner som supplement for den manglende produktion fra æggestokkene. Hun kan enten tage hormoner i tabletform, gel eller på anden vis.

Derfor er eksperterne uenige om hormonbehandling i overgangsalderen

Af redaktion